Velkommen til
Erhvervsjuridisk
Retshjælp
Vi yder gratis juridisk rådgivning
Hver tirsdag fra kl. 17.00 – 19.30
Udfyld skemaet og vi melder hurtigst muligt tilbage.
Hvem er vi?
Erhvervsjuridisk Retshjælp er en frivillig-drevet forening bestående af cand.merc.(jur.)-studerende på Copenhagen Business School.
Vi har siden 2018 rådgivet iværksættere og mindre erhvervsdrivende inden for et bredt spænd af forskellige brancher og forretningsområder med gratis juridisk rådgivning.
Erhvervsjuridisk Retshjælp har hovedsæde på Retten på Frederiksberg, hvor vi sidder klar hver tirsdag fra kl.17.00-19.30 til at kunne rådgive dig.
Telefonen besvares kun inden for åbningstiden. Såfremt du ikke får fat i os, bedes du sende en mail.
Gratis erhvervsjuridisk rådgivning
Vi ved, at lovgivningen til tider kan virke uoverskuelig og svær at navigere rundt i.
Vi står derfor klar til at hjælpe dig ved at give dig et overblik og de nødvendige redskaber, for at forstå de juridiske udfordringer, som du eller din virksomhed måtte stå overfor.
Vi tilbyder at hjælpe dig og din virksomhed med at skabe klarhed over de juridiske udfordringer, I som virksomhed måtte møde på jeres vej. Vi tilbyder rådgivning til særligt iværksættere og allerede etablerede mindre erhvervsdrivende.
Rådgivningen bliver ydet af vores tilknyttede retshjælpere, der alle er kandidatstuderende på Copenhagen Business Schools erhvervsjura-studie.